”Skal vi virkelig presse de unge endnu mere? Bevar 10. klasse”
Debatindlæg skrevet af Frederik Nielsen
”Færre og færre søger en ren erhvervsuddannelse eller ren studenter uddannelse men mere en kombination” siger Mattias Tesfaye. Det er et problem vi skal løse og det er jeg enig i. Men hjælper det at lukke 10 klasse? Mange unge har brug for et år til at blive mere klar på ungdomsuddannelserne og har svært ved at vælge hvilken retning de skal gå. Det er det man bruger et år mere på at finde ud af. Men sådan skal det måske ikke være mere ifølge undervisningsminister Mattias Tesfaye og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. I stedet vil de erstatte 10. klassen med en ny uddannelse kaldet epx. Et erhvervs og professionsrettet gymnasium. Adgangskravet vil være et snit på 2 til denne uddannelse.
Regeringen har meget travlt med at vi unge skal skynde os igennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet, og det er der også nogen der er klar til. Men mange har også brug for at pusterum til at blive mere afklaret, inden de hopper ud i en ungdomsuddannelse, inklusiv jeg. Jeg går på 10icampus i Varde og er allerede blevet mere afklaret på hvad jeg godt kunne tænke mig at vælge næste år, efter jeg startede i 10 klasse. Der er rigtig mange gode ting ved 10 klasse som ville gå tabt, og jeg synes ærligtalt det er forkert at presse unge endnu mere end vi allerede er i forvejen.
Udspillet regering er kommet med står stadig til ændring men Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre har flertallet til at indføre den nye reform. Reformen skal gælde fra 2030.
Adgangskravet for stx bliver også ændret til 6 i stedet for 5 og det synes jeg heller ikke er en fremragende ide, da det lukker muligheden for nogle af de elever der har svage økonomiske hjem eller ikke samme opbakning på hjemmefronten. De skal da også have muligheden for at komme på den ungdomsuddannelse de ønsker at gå på. Det kan også øge presset og føre til mere stress ved dem som ønsker at komme ind og pludselig heller ikke har mulighed for at tage en 10. klasse.
Efterskolerne er stadig et tilbud der står, men det er for mange ret dyrt, og ikke alle har det lige godt med at skulle væk hjemmefra. Det er en af de problematikker som 10. klassetilbuddet løser.
Men det betyder ikke jeg synes regering skal lade vær med at lave en ny ungdomsuddannelse. Jeg synes faktisk epx lyder som en god erstatning for hf-uddannelsen. Så jeg mener man i stedet burde bevare 10. klasse og sørge for at dem der stadig vil på stx har muligheden for det.