Pilen peger denne gang mod Frank Paulsen, som vi har stillet 10 skarpe spørgsmål:
Navn: Frank Paulsen
Familie: 3 dejlige unger. Emilie (21), Frederik (19) og Viktor (17).
Job: EDC Varde
Hvad ser du gerne på TV? Ser faktisk meget lidt fjernsyn – men en god krimi om fredagen kan godt fange mig.
Hvordan slapper du bedst af? Vi har heldigvis travlt i butikken – så efter en lang uge – så slapper virkelig af, når jeg lander i sofaen fredag aften. Ellers elsker jeg også en løbetur, når jeg har fyraften. Er ren afslapning efter en travl dag.
Din bedste ferie? Synes jo alle ferier er dejlige på hver deres måde. Har dog lige været en uge i Las Vegas – og selvom der er meget bling bling er det en fantastisk by, som jeg ikke har været i for sidste gang.
Hvordan fejrer du julen i år? Hjemme – sammen med den nærmeste familie.
Hvad ønsker du dig i julegave? Samme problem som de sidste mange år. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal ønske mig.
Din yndlingsårstid – hvorfor? Har heldigvis ikke nogen yndlingsårstid – synes hver eneste årstid har sin charme.
Hvilket job drømte du om som barn? Tror faktisk det var at blive bankmand, hvilket jeg også endte med at blive udlært som.
Bedste film? Er sikker gæst i biografen når der kommer en ny James Bond – men som enkeltfilm vil jeg altid kunne se Festen igen og igen.
Når vi siger Varde, siger du…? Lige nu – når jeg kigger ud af vinduet – er det jo helt klart “Nissernes by” Der er jo nisser overalt her ude på Torvet. Hvor er det flot – og noget vi skal være stolte af. En stor tak til alle de frivillige, med deres store arbejdsindsats. Ellers tænker jeg klart EDC – som en fantastisk arbejdsplads (og faktisk også nogle super kollegaer)