“10 skarpe”: Michael Grue

Navn:
Michael Grue

Familie:
Anne Behrendsen (Kæreste) Oscar (Søn)

Job:
Daglig Leder, home Varde

Dit yndlingsfag i skolen?
Det var helt sikkert gymnastiktimerne – kunne ikke sidde stille i længere tid.

Hvem mener du, burde ha’ en pris?
Tænker ikke på en bestemt, men alle de ildsjæle der er i Varde Kommune, og som gør det så fedt et sted at bo, fortjener alle sammen en pris.

Har du nytårsforsætter?
Nej, de nye gode ideer kan komme hele året, ikke kun til nytår.

Din bedste ferie?
Der har været mange gode ferier, men i sommer da vi var på krydstogt med familien, og som var Oscar’s første ferie.

Hvad var det første du tænkte, da du slog øjnene op i morges?
Min søn Oscar. Lige at tilbringe lidt tid sammen med ham inden arbejdet kalder.

Din yndlingsårstid – hvorfor?
Det må være foråret, hvor alt begynder at blomstre, både naturen men sågar også alle mennesker.

Hvilket job drømte du om som barn?
Har i mange år gerne villet være ejendomsmægler, men som barn var det politibetjent.

Hvad er hygge for dig?
Hygge er, når hele familien er samlet, især juletiden forbinder jeg med hygge

Hvilket nummer ville du optræde med i X-Factor?
Nu er der nok ikke nogen, der ønsker at høre mig synge, men hvis det ikke kunne være anderledes, så må det nok være med Lukas Graham – 7 years.

Når vi siger Varde, siger du…?
En by i en meget spændende udvikling!