Vi glæder os i denne tid…
Og især glæder vi os til den store Nissefestival, der skal foregå i Varde med torvet som fest-centrum lørdag d. 26. november.
Og at julen er overraskelserne tid, bekræfter man hos Sydbank Varde, hvor man har valgt at sponsorere arrangementet med 15.000 kroner.
Det var de gæve medarbejdere, der blandt andet tæller nye ansigter, der overrakte penge-nissehuen: Lene Dahlbom, Lone Haumann, Søren Lønne Uhd, Kim Høj Jensen og Nick Jensen – med “Gammel-Nok” i front, nemlig Lars Andersen, afdelingsleder i Sydbank Varde.
Til at modtage det flotte beløb var Gitte Flycht, der er en af initiativtagerne til Nissefestivalen sammen med Lone Mikkelsen fra Varde Kommune og Louise Høj med det aktuelle efternavn Nissen, fra Varde Handel.
Se indslag nedenfor – det er lige til at komme i dejligt julehumør af….