Mere end 550 elever fra 4. klasser i Varde kommune glæder sig til at danse ”Moderne dans” i uge 14.
”Moderne dans” er et led i Varde Kommunes kulturelle rygsæk.
”Apollo danseteater” viser en forestilling, og derefter får børnene instruktion i dans.
De oplever bl.a. klassisk ballet, vals og charleston, twist og funk. Børnene øver sig i at kontrollere kroppen, og hvordan de forvandler deres bevægelser til dans og koreografi.
Eleverne plejer at være meget glade for at få lov til at opleve og selv danse ” Moderne dans”.