Af Preben Friis-Hauge (V), folketingskandidat og næstformand i bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet
”Jeg har set TVSYD nyheder med bestyrelsesformand Janne Liburd for nationalpark vadehavets bestyrelse og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen.
Janne Liburd har fat i alle “sund-fornuft” argumenterne for, at det er tåbeligt (min fortolkning af hendes ord), at opstille testvindmøller i UNESCO verdensarvs områder i nationalparken. Jeg er enig med hende. Den sunde fornuft har forladt mødelokalerne på Christiansborg.
Christian Rabjerg Madsen har sammen med andre partier stolet blindt på embedsværkets forslag til mulige placeringer af 450 meter høje testvindmøller, og alt for sent har han og andre opdaget fadæsen, at man har glemt naturen og verdensarven, da man pegede på mulige placeringer af testvindmøllerne.
Igen et eksempel på, at der er brug for mere sund fornuft i mødelokalerne på Christiansborg, samt at der er brug for lidt mere erfaring i, hvordan landets lovgivere med deres beslutninger, påvirker kommuner, borgere og erhvervsliv på en – til tider – uhensigtsmæssige måde.
Jeg “tager Vadehavet med til København”, hvis jeg bliver valgt 1. Nov. Det ser ud til at der er brug for det.”