Boulevardkvarterets Sommerfest i Varde var i år rykket til ny adresse på Ortenvej 53 ved VBA’s kontor. Sommerfesten i lørdags blev en kæmpe succes i solskinsvejr med masser af underholdning lige fra flødebollemaskine til kartoffelløb, ansigtsmaling, sumobrydning, sæbebobleshow, ponyridning og og og, listen med gratis aktiviteter var laaaaang.
Der var stor tilslutning fra både villakvartererne i området og de almene boligområder, hvor det estimeres, at der var mellem 4-500 beboere forbi.
Frivillige i boligområdet hjalp Det Boligsociale Team på dagen, hvor samarbejdspartnere som Jobcentret Varde, SSP Varde og Børn og Familie Varde, også var en del af festen med aktivitetstilbud.
Viceborgmester Søren Laulund bød velkommen til fest, og dansede derefter linedance med Western Express fra Ølgod, der gav opvisning med efterfølgende workshop.
Sommerfesten er tiltag, som en del af beboerinvolvering i området i forhold til en kommende fysisk kvarterudvikling.
Næste store aktivitet i Boulevardkvarteret er ”Løb mellem husene – Varde” den 28. september, hvor det er gratis at være med, og hvor man både kan gå og løbe rundeløbet på 1,7 km rundt i kvarteret. Her link til tilmelding.
Sportstiming – Løb Mellem Husene 2024