7-kanten søger handelsfolk og englændere… og høns

Varde 575 år – Folk og fæ søges til medvirken i gadeteater i Varde d. 2 og 3 september.

”HWA FATTER GJØR”

Sted for opførelse af gadeteater: Varde midtby og Varde å
Her er tale om totalteater i gaderne, hvor publikum følger handelsmanden gennem Varde by, og hvor de på vejen også vil møde mange middelalderborgere i deres flotte kostumer.
Derfor har instruktør Jens Jager brug for følgende medvirkende:

1 fatter og en mutter
5 handelsfolk
2 englændere
30 – 40 folk i middelalderkostumer

Desuden er der brug for:

En høne
En gås
Et får
En ko
En hest

Alle disse dyr skal være rolige ”kæle- og husdyr”, som er vant til mennesker. Dyrene er ikke nødvendige til prøven.
Vi skal lave 2 forestillinger d. 2 og 3 september. Desuden skal middelalderborgerne gå lidt rundt i byen og bare falde ind og være en del af bybilledet, fortæller Jens Jager.

Da der er tale om improteater, bliver der ikke det store øveforløb.

Vi mødes den 19/8 klokken 11.00 i 7-kanten i Janderup, hvor vi uddeler roller og kostumer. Herefter “leger ” vi os frem til forestillingen. De 2 september mødes vi så i 7-kantens kulisse og værkstedshal på Kærvej 21 til en kort generalprøve samt ’dyreforsøg’.

Bemærk: Hvis du har brug for mere information så skriv til Jens Jager på denne email