Nyt fra bestyrelsen – 7-kanten
Det er en travl tid, men også en spændende tid. I øjeblikket sitrer og emmer det af liv i alle afdelinger, og om kun ca. en måned har vi premiere på årets sommerspil “Baronessen fra benzintanken”, som bliver et brag af en forestilling, med fantastisk scenografi og kostumer, dejlig musik og et vidunderligt cast.
Samtidig er der også godt gang i efterårets forestillinger ”Jeppe på Bjerget” og ”Nissen der ikke kunne sige pfffff” – I kan godt glæde jer!
Bestyrelsen har i 2024 foreløbigt arbejdet på flere fronter, her er et lille udpluk:
Tidsplan og driftsaftale for det kommende Varde Teater- og Musikhus
Det forventes at nedrivningen af vores midlertidige teaterhus påbegyndes i august 2024 og et nyt hus kan stå klar i 3. kvartal 2026, men mere information følger når vi har mere konkrete datoer.
På bestyrelses- og årsregnskabsmødet den 16. april fratrådte Erik Buhl som bestyrelsesformand og Jens Mortensen blev valgt til ny bestyrelsesformand.
Der er nu ved at blive udarbejde en organisationsplan, hvor der under byggefonden skal være udvalg/ arbejdsgrupper indenfor relevante områder. 7-kantens ressourcepersoner tænkes i høj grad inddraget i udvalgenes arbejde.
Fundraising til Tøjhuset (kostumeudlejningen).
Der er pt. indsamlet 1.529.712 kr. til Tøjhuset. Heraf har 7-kantens sypiger bidraget med 89.712 kr.
VIRKELIGT FLOT! Det er fortsat muligt at donere her:
MobilePay-konto 12923 (Husk at oplyse navn og adresse ved indbetalingen – så er der skattefradrag).
Mange hilsener
Jan Wessel Rasmussen
Formand for 7-kanten