En 85-årig kvinde var tirsdag middag udsat for et tricktyveri i Torvegade i Varde.
Klokken 12.30 kom hun gående med sin rollator, da en bil kom kørende og standsede ved siden af hende.
En kvinde steg ud af bilen og fik følgeskab af en mand. De begyndte at vise hende halskæder mens de holdt dem om hendes hals. Damen gjorde modstand og råbte op og de to personer fumlede ind i deres bil igen. Derefter opdagede den ældre dame, at hun havde mistet sin egen halskæde, en 42 centimeter lang 14 karats guldkæde.
Beskrivelsen af de to personer er følgende:
Begge udlændinge. Mand cirka 35 år, 170 cm høj, kraftig og mørk i huden. Han havde sort kort hår.
Kvinden var omkring 20 år, 170 cm høj, almindelig af bygning, mørk i huden og hun havde sort langt hår.
De kørte væk i en lille mørk bil med tre børn på bagsædet.