FODBOLD: Varde tager imod Brøndby

Lørdag middag klokken 12.30 er der flot besøg på Sydbank Stadion, når Brøndby kigger forbi i 3F Ligaen.
Vardes kvinder er ved at vænne sig til tempoet i den bedste række og i de sidste to kampe har holdet formået at score fire gange.
– Jeg har også fortalt pigerne, at den første time fra kampen mod Fortuna Hjørring samt kampen mod Skovbakken i pokalen, dem kan vi bruge til noget, fortæller træner Anders Pedersen til GoVarde.dk
– Vi skal dog være klar på dagen, for Brøndby er et klassemandskab. Fortuna Hjørrings spillestil lå nok bedre til os, så vi skal være vågne fra start i forsvaret, og så skal vi ind og slås lidt mere og være bedre mand mod mand, tilføjer træneren.

Ifølge sportschef Peter Bruun Hansen venter der publikum en stor oplevelse.

SE INDSLAG:

Bemærk at kamptidspunktet er klokken 12.30