Få her et overblik over kommende koncerter i Varde Kirke:
Torsdag d. 29. september kl. 19.30: Sjølund kammerkor
Sjølund kammerkor er et ambitiøst kammerkor med ca. 25 rutinerede korsangere. Det synger ca. 15 koncerter om året og er i september på turne i Sydjylland. Korets dirigent er den tyskfødte Jan Scheerer, som har taget sin dirigentuddannelse på musikkonservatoriet i København hos Dan Olof Stenlund. Ved koncerten synger koret musik af Purcell, Mendelssohn, Otto Mortensen og Vagn Holmboe.
Torsdag d. 3. november kl. 19.30: Spil dansk-koncert.
Ved koncerten medvirker Sct. Jacobi kirkes kor og organister samt elever og lærere fra Varde Musik- og billedskole. På programmet er musik af bl.a. Jesper Madsen og Merete Kuhlmann
Onsdag d. 23. november kl. 19.00: Filmkoncert
Charley Chaplins charmerende stumfilm ”City lights” fra 1931 vises på storskærm i kirken. Filmen ledsages af improviseret orgelmusik fremført af Jakob Lorentzen, der er organist i Holmens kirke og en af landets absolut dygtigste orgelimprovisatorer. Et lignende arrangement i foråret med ”Jeanne d´Arc” var en stor succes. Filmkoncerten er arrangeret i samarbejde med Varde Museumsforening.