Mange indbrud i Varde Kommune – Få et overblik

Blåvand:
På Fyrvej i Blåvand er der anmeldt tyveri fra en personbil.
Der blev stjålet et kørekort, sundhedskort, dankort samt nøgle osv.

På Fyrgården i Blåvand er et stuevindue opbrudt, og hele huset er endevendt. Man ved dog ikke, hvad der er stjålet, men nøjagtigt det samme er sket ved et andet hus.

Der har også været indbrud hos Chhat i Blåvand
Gerningsmanden har stjålet en hvid dug, 28 sæt salt- og pebersæt: Samlet værdi 28000 kr.

Varde:
Søndag var der tyveri fra en varebil på Ringkøbingvej. Inden gerningsmanden flygtede, blev der stjålet en jagtriffel fra varebilen.

Tyveri på Lundvej. Fra et skur blev der stjålet hjelm og støvler af mærket Fox. Samlet værdi 7000 kr.

Der har været indbrud i en villa i Nørregade. Gerningsmanden stjal 10.000 kr. i kontanter og fandt derefter bilnøgler til en sort VW Golf plus, og kørte afsted i den. Nummerpladen på bilen: EF 20 950

Skovlund:
Natten mellem fredag til lørdag, var der indbrud i en villa på Kornvangen i Skovlund.
Gerningsmanden fandt en stige, og kravlede op på 1 sal til soveværelset. Tyven har været rundt i hele huset, og rodet i alle skabe og skuffer. Der blev kun stjålet smykker.

Outrup:
I cafeteriaet i Soccerworld er der anmeldt indbrud. Ejeren af Soccerworld traf en mand, der gik med en computer. Ejeren fik fravristet computeren, men gerningsmanden nåede at tage en cykel, og flygtede ud på markerne.
Ejeren af Soccerworld satte efter ham i en bil, men da de nåede til et sted med tætliggende huse, lykkedes det for gerningsmanden at forsvinde.
Gerningsmanden fik adgang til Cafeteriaet, ved at knuse en rude. Udover pc blev der også stjålet 2000 kr. i sedler samt is fra fryseren.
Gerningsmanden er 20-25 år og var iført i blå jakke, mørke bukser, en grå rygsæk og en mørkegrøn taske.

Tofterup:
Fra en varebil ved Åvænget i Tofterup er to fastmonterede kasser opbrudt og der er stjålet elværktøj.