Der var engang. Dengang FØR man fik børn. Hvor man kunne sove, når det ellers passede én.
Dengang var jeg udpræget B-menneske. Jeg kunne sidde oppe den halve nat, læse, sludre i telefon (ja det var før mobiltelefonens og Facebooks tid), se tomme tåbelige tv-serier eller rende på cafe i indre by til langt ud på natten. Og næste dag kunne jeg vågne og konstatere, at klokken kun var noget med 9, og vende mig og snuppe et par timer mere. Altså i weekenderne. I hverdagene, hvor jeg stadig var B-menneske, vågnede jeg først efter den 3. kop kaffe engang op af formiddagen. Kunne gå hjem og ta et powernap – og ja – sidde oppe den halve nat igen…
Det var FØR børn.
Så kom ungerne – trip trap – tre stk. Indenfor 4 år. Og jeg sov – rigtigt gættet – ikke en sammenhængende søvn de næste 6-7 år.
Det hører ligesom med den der manual. At babyer skal ha noget mad med jævne mellemrum, også om natten. Sidenhen vågner de med mareridt, er syge, råber på sutten – eller de kommer kravlende ned og fylder 2/3 af dobbeltsengen. Det står på nogle år. Nogle børn kommer faktisk listende, indtil de er temmelig store, og selv om det fortsat betyder minus sammenhængende søvn, så ER det hyggeligt – og jeg ville for alt i verden ikke have undværet det.
Hmmm – så bliver poderne ældre. Mit naturlige B er naturligt med årene blevet til et stort A. Jeg kan simpelthen ikke holde mig vågen om aftenen, – er blevet en af dem, der vågner med hold i nakken med et spjæt – og med savl på hagen, når børn råber: Mor, nu siger de, hvem der er gået videre i Vild med Dans / X-Factor…
OG så skulle man jo tro, at jeg med min nye A-menneske-identitet kan begynde at få en nats søvn, især nu hvor poderne er blevet så gamle, at de hverken skal ha sutten eller kommer krybende (med mindre det tordner).
Men nej – for nu er jeg der i livet, hvor nye udfordringer titter frem…
Nu skal jeg nemlig sidde weekend efter weekend og holde mig vågen, fordi ældste børn skal hentes fra forskellige destinationer fredag og/eller lørdag fra fester, fødselsdage og hyggeaftener, der partout først slutter omkring midnat. Bevares, sådan er det jo, og godt de morer sig og har nogle veninder – “og hun kan vel bare sove længe så, hende Ulla” – men nej det kan hun ikke. For når jeg har taget sidste taxatur omkring midnat, kan jeg lige nøjagtigt nå at sove 5 timer, inden jeg skal op og sende piger ud af døren, fordi de har fået fantastisk job ved lokale bager. Og jeg er ikke sådan en mor, der bliver liggende og snuer morgensøvn og sender stakkels børn af sted i torden, regn og storm – nej jeg er ej.
Og det skal der nok være nogen, der har en mening om – imens vil jeg læne mig tilbage i kontorstolen og ta et powernap, inden turen går hjem ZZZZZZZZZzzzzzz