Så er der nyt fra Mathilde Æbelø.
16-årige Mathilde fra Varde rejste i august til byen Freiburg i det sydlige Tyskland, som udvekslingsstudent. Nu nærmer julen sig – den første jul, Mathilde skal holde uden sin familie hjemme i Danmark. Hun har sendt følgende rejsebrev til os:
Nu er vi så kommet til juletid hernede i Tyskland. Jeg vil mene, at jeg allerede har sagt det før, men tiden er gået meget hurtig. Jeg er nået til det punkt nu, hvor jeg kan forstå stort set alt, hvad tyskerne siger til mig, men har dog stadig problemer med selv at formulere mig. Da jeg startede i skole i september var alt nyt og interessant, men nu er ligesom bare blevet hverdag.
Skolen er helt klart hårdere end i Danmark. Lærerne er meget strenge når de skal give karakterer, man skal have nul fejl, hvis man vil have et 1-tal som svarer til det danske 12-tal. De fleste lærere går også rundt og tjekker, om alle har lavet lektier, og hvis ikke får man enten et lille 6-tal(-3) indskrevet eller skal give kage. Nogle smider endda en uden for døren, hvis man bare kommer 1 minut for sent. Siden jeg er udvekslingsstudent er de dog ikke så hårde ved mig, og de spørger altid om jeg har brug for hjælp. Venner har jeg skam også fået i klassen. I starten var det svært eftersom de ikke rigtig forstår engelsk, og med mit tysk kunne det til tider være helt umuligt at kommunikere, men nu er det intet problem. Til tider må jeg dog finde andre måder at formulere mig på, og de forstår det altid i sidste ende og i timerne vil de også hjertens gerne hjælpe, men i engelsk timerne er det som regel mig, der hjælper dem.
I min fritid kan det til gengæld godt være noget så problematisk at finde noget at lave. Folk her mødes ikke efter skole. Har også spurgt andre udvekslingsstudenter, og de siger at det er præcis det samme hos dem. Og hvis de så endelig mødes, er det selvfølgelig i deres egen by. Folk fra skolen kommer nemlig ikke alle sammen fra Freiburg af. Faktisk tror jeg kun der er et par enkelte stykker udover mig. Resten kommer fra små mindre byer der ligger rundt omkring i nærheden er Freiburg, hvor de tager toget, busser eller sporvogn til og fra skole.
De første par måneder her koncentrerede jeg mig også alt for meget om lektier. Jeg går i det der kaldes 11. klasse her, som svarer til 1.g, så vi lærer en masse ting, jeg aldrig har hørt om før. Jeg sad i flere timer og prøvede på at finde hoved og hale i det, vi havde fået for men så fortalte min søster mig, at jeg skulle huske, at jeg kun er her i et år, og jeg skal huske at nyde min tid her, så det har jeg tænkt mig at gøre. Laver selvfølgelig stadig lektier men har begrænset det til at jeg kun laver det, jeg absolut ikke forstår og siden mit tysk er blevet bedre, kan jeg nu følge med i timerne.
Jeg har også stadig kontakt til folk fra organisationen som jeg mødte på campen. Der er flere forskellige gruppesamtaler, hvor folk gerne vil mødes men det er nærmest umuligt at finde en dato hvor alle kan. DFSR som er Exploriuses, den organisation jeg rejser med, tyske partner organisation, har også nogle rejsetilbud hvor man kan mødes med de andre igen i fx en anden storby. Det er faktisk ikke lang tid siden, der var en tur til Berlin. Jeg er så heldigvis så heldig, at hvis jeg føler for at mødes med mine veninder over længere tid, vil min værtsfamilie også gerne give mig fri, selvom det ville være helt umuligt for en normal tysk elev at få fri for at mødes med nogle venner. Andre af mine udvekslingsveninder har desværre heller ikke mulighed for det, da deres år tæller på en anden måde en mit.
Jul i Tyskland – savner hyggen
Som sagt er det juletid nu, men julen her er langtfra den samme som i Danmark. Jeg mangler virkelig den danske hygge. Fx i min værtsfamilie pyntede min værtsmor selv op, ikke hele familien samlet som jeg er vant til. Derudover lægger man næsten ikke mærke til julepynten. Man skal se godt efter, før man overhovedet kan se at den er der. Plus de bager heller ikke sammen, de tager det nemlig mere som noget, der bare skal overstås. I skolen er der heller ingen juledekorationer. Ikke engang så meget som et lille juletræ ved indgangen. Har heller ikke hørt noget julemusik. Det eneste sted hvor jeg får sådan en nogenlunde fornemmelse af, at det er jul, er inde i byen. Der er der flot dækket op i de små gader og et flot julemarked. Næsten ligeså hyggeligt ligesom i Danmark.
Det er ved at gå op for mig nu at hygge er altså kun et dansk fænomen. Selvom jeg er blevet fortalt det mange gange før har jeg heller aldrig rigtig tænkt over det før, dog er det gået op for mig, hvor meget det faktisk betyder for mig.
Jeg vil indrømme at til tider savner jeg virkelig Danmark, mine veninder og familie, men prøver at tænke så lidt på det som muligt. Og selvfølgelig er det ikke nemmere her i juletiden. Sidste gang jeg skrev, er jeg sikker på at jeg skrev noget om, at jeg til tider helt havde glemt hvordan jeg snakker dansk. Nu er jeg så kommet dertil, hvor folk spørger mig hvad det hedder på dansk, og jeg står bare der helt forvirret og min hjerne er helt blank. Jeg kan heller ikke finde ud af at skrive dansk længere, og roder sætningerne sammen med tysk. Fx sagde jeg til min far her den anden dag, da jeg skypede med ham, at jeg regnede med at skulle ud og træffe nogle venner. Men det kan vel kun betyde at det går i den rigtige retning…
Glædelig jul, hilsen Mathilde