SE OG HØR støttesang fra Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Mens Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har haft travlt med at blive klar til premiere på Sebastians Skatteøen, gav deltagelsen i Danmarksindsamlingen pludselig massiv opmærksomhed

Onsdag eftermiddag tapede eleverne på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole deres forstander op på en væg med Gaffa-tape for åben skærm. Det skete som kulminationen på en sms-kampagne under konceptet Pay for Punishment, og det blev både delt på facebook og vist i Aftenshowet på DR1. Dagen før havde en lærer sunget en øm arie direkte i P4, og der florerer også et facebookopslag af en viceforstander med æg og mel i håret.

Musical

– Alt dette er sket samtidig med, at der øves i døgndrift på årets store musical-satsning. Der er nemlig premiere i aften kl. 19 og forestillinger både lørdag og søndag.

– Musicalen er noget, vi har arbejdet på længe, og det kulminerer lige nu. Og Danmarksindsamlingen har vi også arbejdet på længe, og fordi det foregår i næste uge, kulminerer det så også lige nu, siger Lise Hadrup, som er viceforstander og leder af projektledelsesholdet.

–  Det er ret vild, men det er også helt fantastisk, for både musicalen og begivenhederne omkring Danmarksindsamlingen er virkelig fællesskabsdannende for en skole som vores, tilføjer hun.

SE OG HØR STØTTESANGEN:

 

For øvrigt samler VGE stadig sms-donationer i konkurrencen med de andre efterskoler. Så hvis du kan hjælpe med det ville det være sejt. Send til 1212 skriv skole 203

Kode 203

 

FIK DU LÆST:

VGE støtter Danmarksindsamlingen 2017