SE INDSLAG: Vejen til bedre læsning går gennem Læsevejen

Det er en stresset tilværelse vi lever i. Nogle gange går det så stærkt, at ikke alle kan følge med.

Sådan er det også for mange skoleelever, som har problemer med indlæringen.

Heller ikke alle folkeskolelærere føler de får muligheden for at gøre den forskel, de brænder for, og det var blandt andet en af grundene til, at Betina Olsen og Fie Aggerholm for to et halvt år siden etablerede firmaet Læsevejen.

Begge havde en baggrund som dansklærere gennem 11 år.

Derfor er der sikkert også mange forældre der her efter nytår har besluttet sig for, at der skal gøres noget mere ved den sag her i det nye år

– Det er er vi kommer ind i billedet, fortæller Betina Olsen fra det hyggelige lokale i kælderen i Torvegade.

IMG_4242

Den 1. maj flyttede de firmaet fra Roustvej til Torvegade, hvor synligheden gør en forskel.

Konceptet
– Ideen med Læsevejen fik vi, da vi så, hvor mange børn der ikke kunne læse. Vi sad med mange børn, der havde vanskeligheder. Vi blev frustrerede over, at vi ikke kunne hjælpe dem bedre. Så alternativet var et mere koncentreret forløb, fortæller Fie Aggerholm.

Der blev ideen født og sidenhen udviklede konceptet sig.

– Vi startede ud med vores eget, men siden er Alkalær kommet til. Det bruger vi systematisk, fortæller Betina.

– Det fungerer således, at vi underviser ud fra læsetrappen. Læsetrappen beskriver læseudviklingen. Vi starter med at lære at læse, mens vi står på de nederste trin, det vigtige er, at man kommer gennem alle trin i læseudviklingen. Til sidst står vi på toppen, det betyder, at man er klar til at læse en masse bøger for at udvikle en god læserutine fortæller Fie Aggerholm.

Målgruppen:
I princippet kan Læsevejen undervise alle folk, der ikke kan læse. Styrken er at tage højst fire af gangen og møde børnene præcis der, hvor de er i deres læseudvikling – også kaldet intensiv træning. Det er primært børn fra 1. til 6. klasse der gennemgår et forløb, men Læsevejen har haft børn fra 6 år til unge på 20 år. Fordelingen af drenge og piger er meget lige.

Og reaktionerne hos forældrene der har haft børn på et kursus er ikke til at tage fejl af.

– Det er som at få et helt andet barn retur, lyder tilbagemeldingerne til Fie og Betina, som ikke får henvist børn fra skolerne.

– Skolerne må ikke henvise til os, da forløbet hos os kræver økonomisk støtte. Men skolen siger til gengæld heller ikke noget til, at børnene er væk en uge. Det er jo også i deres interesse, fortæller, Fie Aggerholm.

Mange skoler har læsetiltag. Men mange af dem giver læsesvage børn en it-rygsæk. Men børnene vil jo hellere have en bog ligesom klassekammeraterne, fortæller Betina Olsen.

Læsevejens succes er blevet bemærket over hele landet.

– Vi modtager ikke kun børn fra Varde Kommune men fra hele landet. Det kan være fordi de har læst om os, eller via mund til mund metoden, så det beviser jo bare, at vi gør det rigtigt, slutter de to iværksættere.

SE VIDEOINDSLAG:

GALLERI:

IMG_4209

IMG_4215

IMG_4214

IMG_4213

IMG_4222

Se mere på læsevejen.dk eller ring til Fie (20949998) eller Betina (21805759) for en uforpligtende snak.