Hun er født og opvokset i Billum og er Billum borger helt ind til benet.
Astrid Thorin fra Billum fortæller følgende: Der er snart sagt ikke den forening, hvor hun ikke har siddet i bestyrelsen. Og pt. er hun aktiv formand for husholdningsforeningen. Som skolebestyrelsesmedlem og formand for skolebestyrelsen var hun i 1980’erne blandet andet med til at få etableret Varde Kommunes første SFO, samt få lavet en tunnel under Tarphagevej. Hun stiller altid gerne op, når der er brug for hjælp, hvad enten det er at bage til ‘Gør byen ren’, grille pølser til byfesten eller pudse fliser på torvet.