Stillingsopslag: Teknisk Chef – Varde Bolig Administration

Om Varde Bolig Administration

Varde Bolig Administration er en almen boligorganisation, som har boliger beliggende i 5 kommuner – nemlig Varde, Esbjerg, Billund, Vejen og Kolding. De administrerer ca. 2.000 boliger.

Om stillingen
Du skal arbejde som Teknisk Chef med placering på kontoret i Varde. Stillingen refererer til direktøren.

Du får den direkte ledelse af inspektørerne, herunder sikre udvikling og samarbejde. Ligeledes vil den Tekniske Chef fungere som byggeleder på mindre renoveringsprojekter, samt stå for udbud og kontakt til håndværkere, rådgivere og andre eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver sparringspartner på strategier og planer, og skal sikre at drift og vedligeholdelse gennemføres i henhold til samme. Endvidere skal du sikre at al byggeaktivitet herunder nybyggeri, bygningsrenovering samt aktiviteter i tilknytning hertil gennemføres som aftalt.

Om dig
Du er struktureret, systematisk og har et godt overblik. Som leder går du forrest og motiverer dine medarbejdere. I din kommunikation evner du at gøre selv komplekse emner enkle og letforståelige såvel i skrift som tale.

Respekt for aftaler og fortrolighed samt loyalitet er ligeledes kendetegnende for din adfærd. Du besidder gode samarbejdsevner og kan træde i karakter, når dette kræves.

Kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør eller bygningsingeniør. Ligesom det vil være en fordel, hvis har erfaring fra den almene boligsektor.

Du har erfaring med personaleledelse samt drift og vedligeholdelse. Endvidere har du erfaring med Microsoft Office og gerne EG Bolig.

Varde Bolig Administration tilbyder
En spændende stilling med frihed under ansvar, hvor du bliver en del af en velfungerende organisation. Samtidig får du ledelsesansvar og en løn, der matcher dine kvalifikationer. Ligesom du kan udvikle dig fortsat.

Interesseret
Hvis du har de rette kvalifikationer og erfaringer til dette job, bedes du maile din ansøgning og CV i Word eller PDF til job@frontpeople.dk, mærket TC317.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 75191938.

Alle henvendelser behandles fortroligt, og ansøgningerne behandles løbende.