Blodappelsinbøgen på Kirkepladsen i Varde har det sidste års tid været et symbol på en kunstnerisk kommentar til kunstneren og illustratoren Otto Frellos billedverden.
Projektet med de 900 appelsiner skulle ses som en virkeliggørelse af et motiv, som det kunne have set ud i et af de billeder, som Otto Frello ikke nåede at lave.
– Derfor hængte vi de mange appelsiner op omkring pinsetid sidste år og ved at skabe et eventyrligt rum omkring den ca. 157 år gamle blodbøg, midt i Vardes romantiske og brostensbelagte gader, ønskede jeg i Otto Frellos ånd at give folk en uventet oplevelse, fortæller kunstneren, Kate Skjerning
Projektet var støttet af Varde Museum og Varde Kunstudvalg, med tilladelse fra Varde Kommune.
Men hvad der nu skal ske med de mange appelsiner, vides endnu ikke.
– Måske genbruger jeg dem til et andet kunstprojekt, men ikke på samme måde, for det skal ikke være en gentagelse. Min have er i forvejen en kunstkirkegård, så måske ender de der i Oksbøl, slutter Kate Skjerning.
Mange kommentarer
De mange appelsiner har det sidste års tid været genstand for mange sjove kommentarer fra nær og fjern.
– Jeg lagde mærke til mange undrende blikke fra regimentet under dronningens besøg i Varde. Nu skulle de jo være diskrete, men de kastede et blik, griner Jane Grundvad Vossen fra Elkjærs “Under Bøgen”.
– Mange delegationer af kinesere og japanere har desuden stået på bænkene og nærstuderet appelsinerne, tilføjer hun.
Også på arbejdspladserne er der blevet talt om træet.
– En fragtmand spurgte mig om træet. Nu havde de googlet det, og de kunne ikke forstå at det kunne være et appelsintræ. Men det viser jo bare, at selv voksne mennesker kan komme i tvivl, når det skal være, påpeger Jane Grundvad Vossen og slutter af med følgende historie:
– En kvinde fortalte mig, at det da også var for galt, at TV2 Vejret ikke havde været forbi og filmet træet og dokumenteret at klimaforandringerne var nået til Varde.
– Da fortalte jeg hende, at med de rette jordbundsforhold samt vind og vejr, kan træer, der er over 100 år gamle, godt finde på at mutere, slutter Jane Grundvad Vossen af med et grin.
Jo træet fik den opmærksomhed, som kunstneren Kate Skjerning havde ønsket sig.