Forleden fortalte en veninde mig, at hun var løbet efter en hundelufter og havde skældt ham ud. Han havde ladt lille Fido skide, for at sige det rent ud, – midt på et fortov, og havde slentret videre. Uden at snuppe lorten med. Og det påtalte min veninde. Han havde svaret, at sådan en enkelt lort vel ikke gjorde nogen skade, hvortil veninde svarer: Hvad nu hvis vi alle tænker sådan?
Og se, det satte lige tankerne i gang. For mindre end en uge siden var der en masse skriveri om noget affald, der var blevet efterladt. Vel at mærke ikke i en container. Det er da noget værre noget. Ja – noget svineri, vil jeg gå så vidt som til at sige.
Vedkommende har måske tænkt, at det lige gik denne ene gang. Men hov – hvad nu hvis vi alle sammen tænkte sådan? At det var ok at sætte en sæk med køkkenaffald henne på gadehjørnet? Det ville da blive en rodet affære.
Og så slår det mig, at min gode kollega står og kigger ud af vores lille torvekontor og konstaterer, at to mænd lige har smidt deres cigaretskodder på torvet i stedet for at smide dem i de ellers glimrende opstillede skraldespande.
… Jo men sådan et par cigaretskodder, de gør vel ikke den store skade? Jo det gør de faktisk. Det tager op til 5 år for naturen at nedbryde et cigaretskod. Så tænk hvis nu alle rygere ville smide dem i skraldespanden i stedet?
Sådan er der jo så meget…
Jeg bliver vred, når bilisten foran mig ruller vinduet ned og smider affald ud. Jeg bliver også provokeret, når jeg traver en tur ved stranden og ser på alt det svineri, folk har smidt – ispapir, engangskrus osv.
Tænk nu hvis alle bare smed deres affald på gader, stræder, ved stranden og i skoven?
Eller rettere – tænk hvis nu alle lod være…?
Den lader vi lige stå et øjeblik.
(Må gerne deles med en opfordring)