Hærens Efterretningscenter søger en studerende med interesse og nysgerrighed indenfor den psykologiske krigsførelses historie.
Hærens Efterretningscenter i Varde består af en stab og to efterretningsbataljoner med i alt ca. 520 medarbejdere.
1 Military Intelligence Battalions primære ansvarsområder er efterretningsindhentning, civilt og militært samarbejde samt uddannelse af værnepligtige.
2 Military Intelligence Battalions primære ansvarsområde er analyse og formidling af efterretninger.
Hærens Efterretningscenter tilbyder fra 1.9.2017 et 4-6 måneders praktikforløb til studerende i vores studieudviklingsafdeling. Studieudviklingsafdeling er en den del af staben, der er ansvarlig for udarbejdelse af doktriner, delkoncepter og udviklingsstudier. Vi deltager desuden i nationale og internationale fora og arbejdsgrupper samt udfører kontakt- og inspektionsvirksomhed.
Arbejdsopgave:
Din primære arbejdsopgave bliver udarbejdelsen af en rapport omhandlende følgende:
- Gennemgang af danske styrkebidrag indenfor psykologiske operationer i perioden 1990 – 2016.
- Gennemgang af mandater og opgaver for styrkebidragene, samt missionsområdernes udvikling.
- Anbefaling til fremtidig styrkebidrag.
- Formålet er at optimere opstilling af fremtidig styrkebidrag.
Vi forventer at du:
- Har en bachelorgrad og er i gang med din kandidat- eller masteruddannelse indenfor historie, samfundsfag, statskundskab eller lignende
- Er en skarp analytiker og skriftlig formidler både på dansk og engelsk
- Kan arbejde selvstændigt i længere perioder
- Er en dygtig informationssøger
- Kan sikkerhedsgodkendes (TIL TJENESTEBRUG)
Vi tilbyder til gengæld:
- Mulighed for at lære Forsvaret at kende som akademisk medarbejder, og øvelse i at løse en arbejdsmarkedsrelevant opgave
- Tilknytning til en vejleder som vil hjælpe dig i gang med din opgave
- Kontorarbejdsplads og værelse på Varde Kaserne samt mulighed for hjemmearbejdsplads i perioder, hvor fysisk tilstedeværelse ikke vil være nødvendig
Kontakt og ansøgning
For praktiske spørgsmål kontakt Fuldmægtig Sophie Charlotte Pank på tlf. 2541 5388 eller email HEC-STUV03@mil.dk.
For spørgsmål til arbejdsopgaven kontakt Major Lars Buur på tlf. 2060 2570, emailHEC-KTP-CIMIC@mil.dk
Motiveret ansøgning og CV sendes pr. mail til HEC-STUV03@mil.dk senest 01 juni 2017