Hvis du i dag møder en heftig heks, Find Holger, en dinosaurus, Hawaii-piger eller indianere, så er der ingen grund til undren – det er såmænd i anledning af folkeskolernes sidste skoledag, at kommunens ældste skoleelever spadserer udklædte rundt i gadebilledet.
Det er en mangeårig tradition, at elever fra 9. klasse netop klæder sig ud og mødes til morgenmad hos klasselæreren, der oftest må finde sig i ligeledes at blive klædt ud af de kække elever, inden turen går mod skolen. Og her går det løs med karamel-kast til stor glæde for skolens øvrige elever.
Og mon ikke de mange elever i dag var lettede over at skulle drage af sted i flotte kostumer med et par kg karameller under armen i høj sol – klar til at feste denne sidste skoledag, inden eksamen venter lige om hjørnet…
Galleri / Brorsonskolen:
Foto: Bente Nielsen