Top 10: Her er Danmarks mest sprøjtede kommuner

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening, der er lavet på baggrund af de seneste statistikker over kommune- og landbrugsarealer.
Lolland Kommune er Danmarks mest sprøjtede
Lolland Kommune ligger i toppen af listen over de 98 kommuner. Med et samlet areal på 88.612 ha og et landbrugsareal på 67.476 ha bliver 76 procent af kommunens samlede areal potentielt sprøjtet.
Det økologiske landbrug fylder kun 1.416 ha på Lolland.

Top 10 over sprøjtede kommuner:
Lolland: 76 pct.
Morsø: 76 pct.
Ærø: 72 pct.
Struer: 71 pct.
Nordfyns: pct.
Stevns: 71 pct.
Langeland: 69 pct.
Odder: 69 pct.
Samsø: 69 pct.
Guldborgsund: 68 pct.

I Varde Kommune er tallet helt nede på 51,72% mens tallet i Esbjerg Kommune siger 60,83 %.

Det bemærkes, at der i landbrugsarealet kan skjule sig mindre områder af paragraf 3-natur, der ikke sprøjtes med sprøjtegift.
Disse arealer er imidlertid så begrænsede, at de ikke påvirker resultatet.

Sprøjtegift påvirker måske din sundhed
I maj 2017 gik Danmarks Naturfredningsforening ud med en undersøgelse af sammenhængen mellem økologisk og ikke-økologisk kost og rester af sprøjtegift i urinen.

Undersøgelsen viste, at antallet og koncentrationen af gift i urinen blev markant reduceret efter 14 dage med økologisk mad og drikke.
Men sprøjtegift finder ikke kun vej ind i kroppen gennem den mad, som vi køber i supermarkedet.
– Når markerne sprøjtes ude i kommunerne, påvirker det naturen, naboer og lokalsamfund. Giftene holder sig nemlig ikke på markerne, men transporteres videre med vind og regnvandet samt drænvand fra markerne, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.