Reformationsfejring i Varde Kommune den 19. august

I år er det 500 år siden, at Martin Luther hamrede sine teser om afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg i Tyskland. Dette skulle vise sig at få større betydning, end han selv havde forestillet sig. Pavekirken begyndte at ryste og ville have ham skaffet af vejen. Det samme ville kejseren. Der blev sat en stor frihedsbevægelse i gang, som også fik stor betydning i Danmark. Her 500 år fejrer vi ikke bare reformationen, men vi har også lejlighed til at tænke over, hvad den kom til at betyde på godt og ondt lokalt.
Den 19 august har Varde Provsti arrangeret en stor fest for reformationen i Varde kommunen. Om formiddagen er der lavet en række ruter rundt i kommunen, hvor man i de forskellige sogne kan høre, hvad reformationen kom til at betyde lokalt.
Der vil være fortællinger om præsten, skolelæreren eller den lokale heks. Der vil også være koncerter og meget mere.
Programmet kan man læse på i foldere i kirkerne og på Varde Provstis hjemmeside: www.vardeprovsti.dk.

Om aftenen vil det hele slutte ved en stor fest ude på Engen ved Mejls-Orten-Tinghøj Friskole. Festen vil begynde med en kort gudstjeneste ved biskop Elof Westergaard. Herefter vil der være spisning med helstegt pattegris, Lutherøl, sang, middelaldermusik og anden underholdning.

Er vejret godt vil det meste af det foregå udenfor. Regner det vil det hele foregå indenfor. Til aftenfesten er der tilmelding, hvilket man kan læse mere om på Varde Kirkes hjemmeside: www.vardekirke.dk.

Festen koster 100 kr.
Alle er velkomne.

Arrangør er Varde Provsti