Hos Syd- og Sønderjyllands Politi undrer man sig over de mange tilfælde af spiritus- og narkopåvirkede bilister, der bliver taget bag rattet på kommunens landeveje.
– På trods af de mange kampagner og oplysninger om, hvor dumt det er, så tager vi rigtig mange, og det er jo virkelig uheldigt, at det fortsætter, lyder det fra politiet.
Torsdag var det en 23-årig mand fra Ølgod, der måtte lægge arm til en blodprøve, efter man havde konstateret, at der var tale om spritkørsel. Han blev standset på Vardevej i Ølgod kl. 18.23.