Der har været flere indbrud i politikredsen.
Der har været tyveri fra Blomstervangen i Jegum. Udbyttet blev en græsslåmaskine af ukendt mærke til en værdi af 2500 kroner.
I forbindelse med tyveriet ser en person to mænd på adressen, som kører væk i en rød tysk varevogn. De tre første bogstaver er NRV.
Der har været indbrud på Mølgårdvej i Ansager. Tyven kom ind via et vindue, men udbyttet er endnu ikke opgjort.
Fra Gellerup Plantagevej er der fra en byggeplads stjålet 15 meter skotrender i galvaniseret metal til en værdi af 2000 kroner.
Der har været indbrud i et fritidshus på Niels Røgtersvej i Henneby. Tyven er kommet ind ved at opbryde et vindue. Der er stjålet 1600 danske kroner, 220 euro, en iPhone 4S, en iPod, en iPad og et spejlreflekskamera.
Fra Rådyrstien i Henneby har en tysk turist mistet sin Samsung tablet, mens han var ude at løbe en times tid.