Syd og Sønderjyllands Politi melder om en forholdsvis fredelig weekend.
En uoverensstemmelse fredag nat mellem to lokale mænd i Gårde endte i slagsmål, hvorfor politiet måtte tilkaldes og mane til ro og orden. Dette gik for sig på Tamhøjvej.
Senere på natten måtte politiet rykke til torvet i Varde, hvor en 21-årig mand fra Varde blev sigtet for at have slået ud efter en anden ung mand på Havana. En 20-årig kvinde fra Esbjerg blandede sig lige rigeligt i sagen, og trak blandt andet en betjent i jakken. Hun er nu sigtet for at forhindre politiet i at udføre tjeneste.
Kl. 5. lørdag morgen blev en mand fra Varde ligeledes sigtet. Han havde en provokerende adfærd overfor politiet med blandt andet tilråb.
Natten mellem lørdag og søndag standsede politiet en personbil på Vestervold en 24 årig mand fra Ølgod med mistanke om narkopåvirket kørsel. Det viste sig endvidere at han tidligere havde mistet sit førerbevis.