“Jeg har fået Kr. 5.000,00 fra Parkinson foreningen i Danmark og skal gerne aflevere Kr. 50.000,00 efter uge 46. Dette er mit mål med indsamlingen. Jeg kan ikke gøre det alene og håber på jeres hjælp. Gerne ved at I deltager i de arrangementer, som jeg planlægger at gennemføre og hvor målet er at hele overskuddet går ubeskåret til Parkinson foreningen.”
Peter Nielsen er målrettet! Der skal samles penge ind til foreningen:
– Min afdøde far var golfspiller og spillede til det sidste. Nu glæder jeg mig over at kunne præsentere en Parkinson støtte Parmatch på den dejlige golfbane i Blåvandshuk.
Baneejeren har valgt at støtte os ved at give greenfee til ½ pris og så efterfølgende at donere restbeløbet til min Parkinson indsamling. Tak til SportsPark Blåvandshuk Golfcenter, lyder det fra Peter Nielsen.
Du kan læse mere info herom HER, hvor der også er mulighed for tilmelding.