Kunsthal vARTe byder på spændende udstillinger og arrangementer i efteråret. Så der er god mulighed for at slippe for regn og blæst og i stedet gå inden døre og få en på opleveren.
Det første arrangement finder sted i forbindelse med Kristoffer Raasteds udstilling “RELIFFER – Nye værker i træ og på papir”, som er lydkunst. Der vil torsdag den 21. september kl. 19:30-20 være lydperformance. Den sidste dag onsdag den 27. september kl. 13-17 vil være med finissage og lydperformance kl. 15:30.
Lydkunstneren Kristoffer Raasted studerer på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Hans udstilling består af 10 relieffer, 1 skulptur og 4 blyantstegninger – alle minimalistisk inspirerede værker i træ og på papir
Henning Elving og Yngva Ribers “Sammenfald og Kontrast” udstilles fra den 7.-29. oktober 2017. Der vil være fernisering den 7. oktober kl. 15-17 med trækning af vinderen af en Bente Polano skulptur i forbindelse med museets Walk of vARTe konkurrence.
Johny Wilslew udstiller “Form og Farve” fra den 4.-30. november 2017. Lørdag den 4. november er der fernisering med musik af Sofia Lentini.
Det vil for nogle være et gensyn på Kunsthal vARTe med Esbjerg-kunstneren Johny Wilslews koloristiske værker. Sidste gang han blev udstillet hos Kunsthal vARTe var i maj måned 2015.
Af Sissi Andersen