Claus Skytte fortæller om deleøkonomi og dets betydning for Danmark

Teknologi fylder meget i vores liv; bl.a. på det industrielle plan. Claus Skytte, Danmarks førende ekspert inden for disruption, automatisering, deleøkonomi kommer tirsdag d. 26/9 kl. 19 til Varde Bibliotek for at fortælle om, hvordan vi i Danmark stadig har et forspring i den fjerde industrielle revolution.

Disruption og deleøkonomi i den kommende virkelighed

Det går hurtigt, og der sker mange forandringer. Teknologi ændrer vores liv; fx erstattede smartphonen på få år 27 forskellige teknologier. Sådan en voldsom forandring funderet i ny teknologi kaldes disruption. Det samme er på vej til at ske på arbejdsmarkedet her i den fjerde industrielle revolution.

Deleøkonomi er den nye internetbølge, som giver mennesker adgang i stedet for ejerskab. Airbnb og Gomore er eksempler på fænomenet deleøkonomi, der menes, at vil ændre vores måde at leve på.

Claus Skytte, forfatter, strateg og ekspert i deleøkonomi, vil komme med sit bud på den kommende virkelighed og fremtid. Tirsdag den 26/9 kl. 19 på Varde Bibliotek giver han konkrete og praktiske svar på, hvordan man kan forstå og agere i en ny verdensorden.

 

Billetter koster 50 kr. og kan købes på vardebib.dk/detsker

Foredraget afholdes i samarbejde med AOF Center Sydjylland.

 

Af Sissi Andersen