Mette Tosti forlader Lokallisten til fordel for Liberal Alliance

Mette Tosti forlader Lokallisten og går over til Liberal Alliance midt i valgkampen. Formanden for Lokallisten Jens Erik Christiansen udtaler:

– Det er klart, at vi er ærlige over, at Mette forlader os, men vi må også erkende, at vi har trukket meget store veksler på hinanden, da vi har skulle opfinde alt fra bunden. Vi har jo ikke et stort partiapparat bag os, som bare kører derudaf, og Mette har givet udtryk for, at hun befinder sig bedst der, hvor der allerede er en maskine, der kører, og hvor rammerne er helt defineret – og ja, så er det blevet klart for Mette, at hun er meget liberal.

Lokallisten melder dog, at maskinerne netop er ved at være på plads. Der er nemlig lanceret en ny hjemmeside, valgplakaterne og andet kampagnemateriale er der styr på, så partiet er ved at være klar til at stille op mod de store partier.

– Derfor er det da ekstra træls, at Mette går nu – men omvendt glædes vi over, at hendes smag på politik er vakt og ønsker hende held og lykke. Vi glæder os til at samarbejde med Mette i det kommende byråd, slutter Jens Erik Christiansen.

FIK DU LÆST:

Mette Tosti: Jeg er liberal i hjertet

 

Af Sissi Andersen