Læsevejen: Hjælper børn med at knække læsekoden

Skolen kan være hård, hvis bogstaverne hopper og danser – men det er der råd for. Læsevejen blev startet for tre år siden af Betina Olsen og Fie Aggerholm Jensen, der begge er uddannet lærer. De to lærere tilbyder at hjælpe børn og unge med bl.a. at knække læsekoden, blive mere sikker i stavning, få en større tekstforståelse eller et læseløft.

Kan ramme den enkelte elev

Betina Olsen og Fie Aggerholm Jensen startede Læsevejen, fordi de oplevede, at der ikke var tid til at tage sig af de børn, som havde problemer med læsning. De startede op for tre år siden i lokaler uden for byen, men har nu base i Tovegade 4 i Varde. Begge har inden opstarten af Læsevejen arbejdet med børn, der havde svært ved at knække læsekoden.

– Vi har været lærere sammen og sad netop med de børn, som fik tildelt ekstra undervisning. Vi sad bare med den der fornemmelse af, at hvis man havde tiden, så kunne man rykke dem meget, fortæller Betina Olsen.

Det blev til afbrudte forløb, hvor der ikke altid var tid til den enkelte elev.

– Det var der, vores tanker egentligt startede: hvordan man kunne få de der intensive forløb med børnene. Vi ville gerne give børnene intensive forløb og ramme dem lige der, hvor de var kommet til i deres læse- eller staveudvikling; ramme dem lige præcis der, hvor det bliver for svært for dem, og så arbejde videre derfra, siger Betina Olsen.

De har netop muligheden for at ramme den enkelte elev hos Læsevejen, da de ikke er underlagt samme ramme som folkeskolen. Den tid, som kan mangle til den enkelte i folkeskolen, har de hos Læsevejen. Betina Olsen fortæller bl.a., at de ofte klippeklistrer et spil, som tilpasses det behov, det enkelte barn har.

At der er et behov for den hjælp, de kan tilbyde, var tydelig fra starten. Den opstartsperiode, som Betina Olsen og Fie Aggerholm Jensen regnede med, at der ville være, udeblev. I starten var det lokalområdet, eleverne kom fra, og de oplevede, at rygtet om Læsevejen blev spredt via mund til mund. Efterhånden blev radiussen dog større, og i dag kommer der elever helt nede fra den synderjyske grænse og fra Sjælland. De to lærere har altså ramt plet med deres tanker om behovet for mere intensive og personlige læringsforløb.

Grib tidligt ind

Det er meget forskelligt, hvem der kommer. De yngste er seks, men der har også været voksne på omkring tyve, som har haft brug for et løft i deres læsning. Der kommer også elever, som fx har problemer med ordblindhed. Fælles for de elever, som kommer her, er, forklarer Betina Olsen, at de har brug for mange gentagelser og nogle teknikker, så de kan knække koden og finde en rytme. Sommetider er det med en rytme lige, hvad der skal til. Bogstaverne hopper og danser ofte knapt så meget, hvis kroppen får lov til at bevæge sig. Læserytmen kan komme gennem bevægelse, så derfor bruger de to lærer også tit bevægelse som vejen til at knække koden.

– Nogle gange går vi ude og læser. Når de får gang i en rytme med kroppen, læser de bare derudaf. Det er så dejligt at se, fortæller Betina Olsen.

Der står også en lille stepmaskine i lokalet, og der er flere former for spil og redskaber, som kræver, at man bruger kroppen. Ideen er igen, at der er mulighed for at møde den enkelte elevs behov. Det er heller ikke altid, at det er indlæringsvanskeligheder eller det, at barnet har været lidt længere end andre om at komme i gang, som ligger til grund for, at der er brug for en ekstra indsats. Barnet kan også have haft en svær periode og derfor ikke haft overskud til at lære.

Det gælder dog for alle, at det er nemmere at komme op på niveau, hvis man griber ind tidligt.

– Vi vil gerne, at man kommer så tidligt, som muligt, når man skal knække læsekoden. Så kan man måske komme op og følge med sin klasse. Har du mange år til at komme bagefter, så selvom du får et godt skub, kan der stadig være lang vej, siger Betina Olsen.

Grunden til at starte tidligt er ikke kun, fordi det er svært at følge med. At have svært ved at læse kan nemlig også komme til at påvirke andre områder af barnets liv.

– Hvis man kommer tidligt, kan man også komme inden, selvtilliden rammes. I starten er det måske kun læsningen, som er svær, men så oplever man, at matematik fx også bliver svært. Hvor barnet måske før var god til matematik, rammes det også her, når regnestykkerne begynder at indeholde tekststykker, forklarer Betina Olsen.

Man er ikke færdig efter fem dage

Hos Læsevejen er der også fokus på, at børn sommetider godt kan lide at lære sammen med andre. Derfor forsøger de at have elever, som kan lave opgaver sammen, inde på samme tid. Der er plads til fire elever ad gangen, så grupperne bliver aldrig så store, at den enkelte forvinder i mængden.

Der tilbydes ugekurser, som det mindste, men det er selvfølgelig ikke gjort med de fem dage, som kurset udgør. Betina Olsen forklarer, hvordan der er blevet stoppet en masse teknikker og viden ind i hovedet, som der så skal arbejdes videre med. Her skal forældrene på banen. De skal være med til, at barnet fortsat arbejder med teknikkerne og derved vedligeholder de nye færdigheder og bliver dygtigere. Efterfølgende er der også mulighed for, at holde det lærte ved lige om eftermiddagen på hverdage. Nogle vælger fx at komme en gang i året for at sikre, at det går fremad.

Selvom det kaldes et ugekursus, er dagene fordelt over to uger. På den måde er børnene ikke væk fra deres almindelige skole en hel uge af gangen, og det er også for meget med fem intensive dag i streg, fortæller Betina Olsen.

– Det er benhårdt arbejde for børnene, og derfor har vi valgt at gøre det på denne måde, siger Betina Olsen.

Arbejdet giver dog belønning, og det er tydeligt at se, hvor meget Betina Olsen brænder for det, hun laver.

– Det er så dejligt at høre, når de kommer og fortæller, at de har vundet over deres far i et læsespil, som de har fået med hjem, slutter Betina Olsen smilende.

Af Sissi Andersen