’Litteratur lige ud af landevejen’: Tom Buk-Swienty’s “Kaptajn Dinesen: Ild og blod”

Hans Vestager kommer til Ølgod Bibliotek torsdag den 5. oktober for at fortælle om og læse højt af Tom Buk-Swienty’s “Kaptajn Dinesen. Bd.1: Ild og blod”, en biografisk roman om Wilhelm Dinesen.

Hans Vestager læser højt fra og fortæller om Tom Buk-Swienty’s “Kaptajn Dinesen. Bd.1: Ild og blod”, der både rummer krudt, kugler og eventyr foruden god historisk substans! Romanen er en farverig biografisk fortælling om Wilhelm Dinesen – Karen Blixen og Thomas Dinesens far.

Krig og kvinder

Wilhelm Dinesen oplever allerede som 18-årig krigens rædsler ved Dybbøl fronten i 1864. Her starter han sin krigserfaring, og den kæde af oplevelser, som knækker ham. Dinesen har en utrolig evne til at overleve – men andre er ikke lige så heldige, og det er disse meningsløse tab, der kommer til at mærke ham. Sammen med Dinesen oplever læseren den fransk-preussiske krig,
Pariserkommunen og til sidst den amerikanske ødemark, hvortil han flygter.

Wilhelm Dinesen var dog ikke kun en krigens mand – han var også en damernes mand. Dog er der ikke tale om en simpel karakter, men et komplekst og interessant menneske, der levede et usædvanligt liv.

Fakta
Ølgod Bibliotek torsdag den 5. oktober kl. 15-16.45 i mødelokale 2 i
Kulturhuset. Alle er velkomne. Biblioteket giver en kop kaffe. Medbring selv
kage. Der kræves ikke forberedelse for at deltage. Gratis. Ingen tilmelding.

Der er mere ’Litteratur lige ud af landevejen’ den 2/11 med ” Tøsne og
forsythia” af Thomas Bredsdorff og den 14/12 med ” Den afrikanske farm” af
Karen Blixen.