Naturpark Vesterhavet: Vil du være fugletæller for en dag? Lørdag den 30. september slår Dansk Ornitologisk Forening dørene op hos Blåvand Fuglestation til EuroBirdWatch 2017 – en europæisk fugletællingsdag.
Alle kan deltage og opleve efterårstrækket ved én af Danmarks bedste trækfugleruter. Hos Blåvand Fuglestation vil DOFs dygtige fuglekiggere stå klar til at tage imod alle interesserede, samt fremvise og fortælle om trækfuglene i tidsrummet kl. 7-13.
Blåvand Fuglestation afholder også guidede ringmærkningsture kl. 10. Prisen for er 25 kr. for børn og 85 kr. for voksne og du tilmelder dig her: http://vardemuseerne.dk/…/fuglenes-forunderlige-univers-ri…/
Adressen for arrangementet er:
Blåvand Fuglestation, Fyrvej 81, 6857 Blåvand (før p-pladsen ved Blåvandshuk Fyr)