Mine to yngste kom hjem fra temauge i skolen sidste uge – lettere slukøret begge to. Dagens lektie i skolen: Det kan ikke betale sig at få børn, for jorden går alligevel under, og om 100 år dør vi alle sammen.
Hold da op, tænkte jeg, og skyndte mig at sige, at læreren nok bare havde haft en dårlig dag.
Nej nej, sagde yngste – det er fordi isen smelter, og der er global opvarmning – vandet er fuld af plastiksuppe, og der er intet håb forude. Om 100 år er jorden død.
Det var lige godt pokkers, tænkte jeg, – jeg anede slet ikke, det stod SÅ skidt til. Måske jeg ville ha gavn af en tur på skolebænken og en naturfagstime eller to. Eller også ville jeg ikke.
Jeg orker nemlig ikke høre om død og ødelæggelse hele tiden. Bevares. Vi skal forholde os til facts. Og mine børn er nu holdt helt op med at bede om plastik i nogen form, og mener at plastiklågene på juice og mælk burde udløse en seriøs fængselsdom for producenterne. Jeg synes også det er skrækkeligt at tænke på, at vores have er fyldt med plastik, og at indlandsisen måske kommer væltende ned over Danmark om 100 år. Men skal vi nu ikke liiiige…?
Jeg bliver så ked af al den angst, der skabes hele tiden. Vores børn bliver altså bombarderet med dommedagsprofetier i unødvendig væsentlig højere grad, end vi nok lige tænker over. Tag bare nyhederne på TV – det er hverdagskost med terror og drab – skyderier og overfald på åben gade.
Det er egentlig efterhånden sådan, at lød overskriften fra Ritzau, at der var landet en ufo fuld af aliens foran Vardes rådhus – eller strandet et havuhyre med tre hoveder i Vejers, ja, så ville man knap orke stille skarpt, vel? Fordi “bulder&brag-nyheder” er hverdagskost…
Jeg siger ikke, man skal negligere de reelle nyheder – men det kunne nu også være rart, hvis vi stillede ind på de positive af slagsen – de må da for hulan være der et sted. Findes der ikke en forsker, der IKKE tror, vi alle skal dø lige om lidt af kometer, indlandsis og indhyllede banditter med maskingevær eller bombeveste? Som kunne sende nogen nye lærerbøger til skolerne, så vores børn ikke helt mister troen på, at noget som helst kan betale sig her i verden?
Jeg aner ikke, om verden går under om 100 år eller i morgen. Men jeg ved, at vores børns – og vores egen livskvalitet – ikke bliver bedre af at få alle de dommedagsprofetier blæst ind i øregangen hele tiden.
Der findes international pandekagedag – international krammedag – international latterdag osv. – kunne man ikke indføre INTERNATIONAL OPTIMIST DAG – og eventuelt udvide med en uge eller to?
Jeg er med – er du?