Vejret i 2017 har ikke altid været golfvejr. Men under velgørenhedsmatch på SportsPark Blaavandshuk Golfcenter i Ho stod viste himlen sig fra den flotteste side og alle gik rundt med det bredeste smil i mandsminde, fortæller initiativtageren Peter Nielsen.
Parkinson indsamling
Matchen var en del af den landsdækkende Parkinson indsamling som er igangsat med 14 fundraiser, heriblandt lokale Peter Nielsen. 64 deltager valgte at bruge søndagen og som gav Kr. 9.600,00 direkte på bundlinjen. Der var hygge længe efter matchen på terrassen, hvor golfcentrets meget populære buffet blev indtaget.
– Vinderne af matchen blev det velspillende nabopar Mie Jensen og Bente Nielsen fra Oksbøl. De viste stor stabilitet og støttede hinanden rigtigt godt igennem de 18 huller. Et stort tillykke, siger Peter Nielsen, og tilføjer:
– Der var mange flotte præmier fra lokale sponsorer til de 9 første par og diverse spurtpræmier samt en flot golfparaply til alle. Tak til alle sponsorer.
Til næste år vil golfcentret igen arrangere en velgørenhedsmatch og er meget åbne over for forslag til projekter, som der kan støttes. Send blot forslag på info@blaavadshukgolf.dk.
Tak for en fantastiske dag…