Det er tid til at finde reflekserne frem fra gemmerne, når urene om lidt stilles om til vintertid. En ny undersøgelse viser dog, at over halvdelen af danskerne lader reflekserne blive i skuffen, når de kører ud i mørket. Den 26. oktober er Årets Refleksdag, og det giver anledning til at friske hukommelsen op.
Reducerer risikoen for ulykker i mørke
Overgangen til vintertid nærmer sig, og det betyder, at den årlige påmindelse om at huske reflekserne også gør det. Årets Refleksdag er lige rundt om det næste sving, og der er god grund til at holde fast i påmindelsen. Danskerne er nemlig ikke særlig gode til at tage reflekserne i brug. Den årlige refleksundersøgelse fra Børneulykkesfonden og Codan viste, at hele 55 procent af danskerne ikke bruger reflekser. Dette er en stigning, da tallet sidste år var 50 procent.
Den primære årsag til de manglende reflekser er glemsomhed, men et andet parameter spiller også ind. Danskerne mener nemlig ikke, at reflekserne øger trafiksikkerheden, hvilket er en stor misforståelse.
– Faktisk reduceres risikoen for en ulykke i mørke med hele 85 procent, hvis vi bærer reflekser. Så det er rigtig ærgerligt, hvis nogle lader reflekserne blive hjemme, fordi de ikke tror, de gør en forskel. Det gør de i høj grad. Og det er netop det, vi gerne vil sætte fokus på med Årets Refleksdag. Derfor deler vi også igen i år over 80.000 reflekser ud på dagen sammen med vores partnere, så vi kan fange interessen hos den del af danskerne, der lige skal mindes om, hvor vigtige reflekserne er særligt i vinterhalvåret, siger Camilla Amstrup, der er privatdirektør hos Codan.
Mindre synlig end forventet
Skepsissen over for refleksernes virkning er ikke det eneste problem. Danskerne har nemlig også en forventning om, at de er mere synlige i mørket, end de egentligt er. Mere end hver tredje dansker tror, at de kan ses på længere afstand, end tilfældet er. Desuden ved de ikke, hvor tæt på en bil faktisk skal være for at kunne se en fodgænger uden refleks i mørket.
– Med reflekser synligt på tøjet, kan en bilist med nærlys få øje på dig fra op til 140 meter. Har man ingen reflekser på, er man rent faktisk kun synlig på 25-30 meters afstand. Det betyder, at en bilist med nærlys, der kører 50 km/t, kun har to sekunder til at opdage dig i mørket og bremse op, siger Camilla Amstrup.
Placer refleksen korrekt
Placeringen og monteringen af reflekserne er dog ikke helt ligegyldig, og ifølge undersøgelsen ved to tredjedele ikke, hvordan man monterer en refleks sikrest.
– Vigtigst af alt er selvfølgelig, at man husker reflekserne – og at de er synlige. Dernæst skal man tænke på, at reflekserne skal sidde i knæhøjde, så billygterne kan ramme dem. Og de skal gerne hænge i en snor, så de bevæger sig. En god idé er at sætte en refleks i snor fast inde i hver jakkelomme, som man så lige kan vippe ud, når man færdes ude i mørket. Det gælder både for voksne og børn, siger Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.
Fem gode råd Reflekser reducerer ulykker i mørket med 85 procent. Med disse gode råd er du sikker på at bruge din refleks bedst muligt:
|
Om reflekser og trafikulykker i mørket
|