Merete Krusborg Hansen fra Tistrup er klar til Festen!

Merete Krusborg Hansen er oprindelig fra Lunde, nu bosat i Tistrup med sin mand, og arbejder til daglig som hjemmesygeplejerske i Bramming.
I sin fritid spiller hun teater i 7-kanten, hvor Merete lige nu medvirker i forestillingen Festen.
Hun har rollen som Michaels kone Mette. Michael spilles af Martin Bob Holm.

Merete Krusborg Hansen og Martin Bob Holm
Foto: Claus Bagger

Den berømte film som teaterstykke har premiere d. 25 oktober i 7-kanten.
Merete begyndte allerede som ganske ung, som 7-årig i 7-kanten, hvor hun fik børneteaterundervisning af blandt andre Ole F. Gudmundsen, som også har en rolle i Festen, som faderen Helge.
Merete har været hjælpeinstruktør på 7-kantens ungdomshold, og medvirket i mange af teaterforeningens forestillinger gennem tiden blandt andet i My fair Lady, Varde Sommerspil 2012 og i Fame i Musikhuset i 2013.
Merete elsker at spille teater fordi:
– Jeg elsker at stå på scenen og give publikum en oplevelse, få dem til at føle både gode og mindre gode følelser, få dem til at tro på historien, det er det, der er fedt.

Billetsalg: www.7-kanten.dk