VAK var klar til deres første hjemmestævne i weekenden. Alle de deltagende leverede gode og spændende kampe, og der blev bokset en del sejre hjem.
Debuter og kampe med fart på
Årets første hjemmestævne hos VAK er blevet bokset. Dario Dobbruntz boksede opvisningskamp mod Martin fra Esbjerg, og de to drenge leverede en god kamp.
Magnus Nielsen, 37 kg., havde sin debut, hvor han mødte Robin fra Vejle. De boksede en flot kamp, som Magnus vandt.
Jonas Storgaard Nielsen mødte i sin anden kamp Viktor fra Randers. Det var en kamp med fart på, og Jonas blev den sejrende.
Polske modstandere
Da Gustav Mortensen mødte Jakub fra Polen, gav han ikke modstanderen megen ro og vandt da også kampen i flot stil.
Også Melissa Mortensens modstander kom fra Polen. Modstanderen var Roksana, som deltog i sommerens EM. Roksana vandt kvartfinalen mod den tidligere guldvinder, så klubben var klar over, at de ville blive en hård kamp. Melissa boksede dog en super kamp og vandt klart.
Viktor Ossipowskis polske modstander fik heller ikke nogen sejer med hjem. Viktor boksede en klog kamp fra start til slut og vandt.
Johnas Harrig mødte den danske u 17 mester Joe Fahan fra Holstebro. Jonas leverede også en fin kamp, men var ikke hurtig nok og tabte derfor.
Malthe Kyndesen måtte se sig slået af den stærke polak, han skulle bokse imod. Det var en kamp, som havde været genstand for megen spænding, og Malthe boksede da også en konge kamp, men måtte knebet se sig slået.
Sidste mand i ringen
Den sidste mand i ringen var Sean Larsen, som skulle møde Kasperzak fra Polen, der havde 100 kampe og 90 sejre bag sig. Det var altså en meget stærk modstander, som ventede Sean. Kampen blev til tider lidt uren, men klubben syntes Sean ramte med de bedste træffer, hvilket efterfølgende også er dokumenteret på film. Derfor var overraskelsen også stor, da Sean tabte.
Efter stævnet blev Thue Bjørns Fighter Pokal uddelt. Den gik fortjent til Melissa Mortensen.
Alle de deltagende leverede en god indsats, så trænerne var meget tilfredse efter arrangementet.