Jeg har bare såååå travlt – jeg magter det næsten ikke – jeg kan ikke overskue noget som helst – så travlt har jeg bare!
Kender I det derude?
At have så travlt, at man har lyst til at skrige i afmagt, og kun lader være af skræk for naboklager.
Men somme tider får man også bare lidt nok, ikke? Nok af at have travlt. Nok af at høre om, hvor travlt alle andre har med at have travlt, nok af rent faktisk at fortælle om, hvor travlt man har. Fordi der simpelthen er gået inflation i det her travlhed. Jeg kender ikke rigtig nogen, der siger – ihhh hvor har jeg bare meget tid i dag…
Næ alle, inkl. jeg selv, er så slemme til at indlede 80 % af alle samtaler med “Uha jeg har bare så travlt… eller ja, vi har bare haft så travlt derhjemme, og travlhed på arbejdet… FOR FILAN STOP NU OP ALTSÅ
Så lad da være med at have så travlt!!!!
Det sagde jeg til mig selv forleden, da jeg sad med ticks ved øjet og hovedet i hænderne, der dirrede så meget – hænderne altså – af at have travlt: “Jeg har så travlt, at jeg ikke når mig selv”, jamrede jeg. Mens mand såmænd også havde haft travlt, og børn havde travlt med matematikafleveringer, dansk stil og staveord.
Travlt travlt travlt.
Så la’ da vær’.
Jeg besluttede i den forgange weekend, at jeg ikke gad have travlt. Jeg ville prøve at komme igennem en weekend uden at fokusere på, hvor travlt jeg havde.
Der var bunker af vasketøj…
“Jo men de bliver sgu da ikke vasket hurtigere eller mere grundigt af at jeg åbner hoveddøren og hvæser ud til alle forbipasserende, at jeg har travlt, vel?
Køleskabet var gabende tomt, madpakkerne ventede – så jeg trillede en tur med indkøbsvognen, hvor jeg gjorde et stort nummer ud af at lade indre stemme fortælle mig, at jeg ikke behøvede at have travlt med at smide varer i, og at vasketøj ikke tog skade af at ligge i maskinen en halv time efter vaskemaskines pisirriterende ringetone, vel?
Kørte hjem og havde pludselig så travlt med ikke at have travlt at jeg besluttede mig for at bage et læs pølsehorn. Til madpakkerne, fordi så behøver man ikke have travlt med madpakkerne om morgenen, når man lige napper en pose fra fryseren… UPS var lige ved at ryge i travlfælden igen.
Nå… jeg havde GO-vagten søndag og måtte lige tjekke om der var sket noget rundt om i verden, GoVarde ikke kunne klare sig gennem dagen på uden at formidle. Det var der. På en måde. Men nu havde jeg besluttet at parkere travlt langt væk fra hjemmet, så lod faktisk breaking news ligge en time og boble.
Hen af dagen erfarede jeg, at jeg ikke havde haft sådan rigtig travlt. Og jeg havde endda nået både vasketøj, GoVarde-opdateringer, 20 pølsehorn, en familiefilm med pigerne i sofaen (ja sgu!) OG I tror det er løgn – jeg havde så meget ikke for travlt, at jeg ringede efter svigerforældrene og inviterede dem på valgflæsk med persillesovs i anledning af alle de nypyntede lygtepæle.
Mandag havde jeg faktisk lidt travlt. Men det gik over igen. Det er ok at have travlt ind imellem. Men man behøver altså ikke have så travlt, at livets samtaler med venner, bekendte og kolleger altid skal indledes med at fortælle, hvor travlt vi har.
Vi har lige haft besøg af Ingolf. Skal vi ikke tale lidt om det i stedet. Altså om vejret som icebreaker. Og ikke om hvor travlt, vi har. Der er sgu ikke meget prestige over det, når alt kommer til alt…. Livet kører bare alt for travlt igennem, hvis vi ikke engang imellem standser op og gemmer travlt væk for en stund…
Så lad os få lidt mere travlt med at have lidt mindre travlt… ikke?