KV17 / Læserbrev, indsendt af: Borgmesterkandidat Søren Laulund, Socialdemokratiet
Når man har fulgt debatten omkring lukningen af Strandhotellet i Vejers, kan man undre sig over Miljøminister Esben Lunde larsen´s manglende vilje og evne til en bedre håndtering af denne sag.
Det kan vel ikke være rimeligt at ægteparret Sigrid og Niels Jørgen Frandsen skal sættes på porten og efterfølgende stå uden nogen form for muligheden for at købe grunden, og derved fortsætte deres livsværk som er højt elsket og respekteret af hotellets gæster og turister som årligt besøger stedet.
Heldigvis vil min gode partifælle på Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet rejse spørgsmålet overfor Ministeren og stille ham spørgsmålet om det er anstændigt at et forpagter par gennem 60 år på denne måde må opgive det hele. Planen er at Strandhotellet efterfølgende skal rives ned for muligvis at skabe på plads for et nyt badelands mekka på området.
Alene at nedbryde og bortskaffe hotellet vil sandsynligvis koste omkring 1,5 millioner kroner som yderligere skal medtages i regnestykket.
Det har været et uskønt og lukket forløb, så Ministeren er er nødt til at forholde sig til sagen. Jeg kan kun håbe at på at Christians forespørgsel til Ministeren kan påvirke og ændre denne beslutning, således at ægteparret Frandsen kan bevare deres livsværk i fremtiden i Vejers.