Overvejer du skoleskift – læs med her

Billum Friskole startede 1/8 2017 da den kommunale skole lukkede. Skolen tilbyder undervisning fra 0. – 8. klasse. Derudover finder man SFO, børnehave og vuggestue på matriklen. Skolen er etableret på Grundvig og Kolds tanker.

Vores vision
Vi vil være en Grundtvig/Koldsk friskole for nutiden. Vi vil i de frie skolers tradition give eleverne personlige, sociale og faglige forudsætninger for at træffe deres egne valg i det samfundsfællesskab, de skal leve i. Vi vil være skolen for livet, hvor fællesskabet, ordet og samtalen har vægt.

Vidste du at dit barn kan blive hentet af skolebussen?

Busordning

Annette og frivillige sørger for at hente elever, som bor i Hjerting, Sønderris og Tarp. I det nye skoleår tilbydes også kørsel i Varde.

Et buskort koster 500 kr. i måneden. Der er også mulighed for at købe et 10-turs klippekort til 170 kr. eller en enkelt tur for en 20’er.

Kontakt skolelederen på 5188 9596 for at høre mere.

Vores mission
I et tæt og tillidsfuldt samarbejde skaber skolens ansatte, bestyrelse, forældre og børn en fri og visionær skole.

Vores værdigrundlag
Vi er en skole, der arbejder hen imod at…
Alle børn trives, indenfor fællesskabets trygge rammer

Børnene udvikler sig fagligt, kreativt og socialt

Børnene bliver gode til at begå sig som mennesker

Bruge den lokale kultur og natur, samt gribe dagens muligheder

Læs meget mere HER

Hverdagen

Skoledagen starter med morgensamling med sang og fortælling, hvorefter eleverne går i klasserne til undervisning.

I løbet af skoleåret er den skemalagte undervisning afløst af emneuger og lejrture på tværs af klassetrin.

Kombination af anvendelsesorienteret læring imellem praktiske fag og mere boglige fag prioriteres højt.

Sker der begivenheder i vores nærområde, er vi nysgerrige og inddrager det gerne i undervisningen.

Længden af en almindelig skoledag er typisk:

0. – 3. klasse: kl. 8:00 – 13:00
4. – 7. klasse: kl. 8:00 – 14:00
8. klasse: kl. 8:00 – 14:45

Billum Friskole er en åben skole. Du er derfor velkommen den første skolehverdag i måneden til åben morgensamling kl. 8:00. 2 frivillige står på skift for at lave kaffe, som nydes i personalerummet efter samlingen.

Du kan melde dit barn ind HER

Annonceartikel