Vi kender ham alle sammen. Er stødt på ham på et tidspunkt i livet. Første gang jeg mødte ham, tror jeg nok, så vidt jeg erindrer i hvert fald, var dengang han punkterede en fodbold, vi – gadens unger – ved en fejl havde sparket over hækken ind i hans have. Selv samme sure mand kom også engang ud på gaden og brølede af os unger, at vi skulle vaske gaden ren, fordi vi havde tegnet med kridt (vi spillede krig, kan I huske det? – Det var nu tider…)
Sidenhen mødte jeg ham igen – i en anden udgave vel at mærke, for den sure indebrændte mand fra barndommen var død. Men det var det samme – ham der altid skældte ud over køen hos den bager, jeg som ung pige arbejdede hos. Ham der vendte tilbage og klagede over, at lige netop hans rundstykke var tørt. Og at vi ekspedienter var uduelige.
Og sådan er det fortsat – han er har altid været der, den sure indebrændte mand, der kun har skæld ud og ukvemsord i munden.
Jeg kender ham også i dag, støder jævnligt på ham, især på de sociale medier, hvor han ynder at brokke sig og kritisere alt og alle. Det er også ham, der opretter klage-grupper på Facebook, der mest af alt handler om at brokke sig og tale dårligt om andre.
Forleden aften var han der igen, den indebrændte bitre mand – han havde kritiseret nogle fotos på en firma-Facebookside, jeg også følger. Min første reaktion var egentlig at blive lidt trist over den grimme kommentar, men så blev jeg faktisk sur, der midt i min aftenkaffe.
Hvad er det, der driver den slags mennesker? Hvorfra kommer alt det had? Den bitterhed? Hvorfor er det, at denne sure bitre indebrændte mand har det behov for altid at ytre sig nedladende og negativt? Hvorfor? Hvor er det trist…
Jeg er ikke psykolog, og jeg har ikke den pædagogiske rummelige tilgang til forståelse, når alt kommer til alt. Men jeg tænkte, efter at have ærgret mig, at den type mennesker vel egentlig kun kommer til deres ret, hvis vi andre reagerer på deres L O R T…
Så jeg kaster lige en bold op her – du kender ham nemlig med garanti også – han er derude – den sure negative mand, hvor smilet kun kommer frem, hvis han har gennemført en modbydelig hetz mod et andet menneske. Rettet et tilbudskilt på grund af en stavefejl – slået op på Facebook, eller hængt en virksomhed eller en person ud på de sociale medier, kritiseret alle, han ikke er politisk enig i, i alle tråde på nyhedsmedierne osv osv…
Skal vi ikke ignorere ham? Lade være med at kommentere? Tie ham ihjel – og bedst af alt – smile HVER gang vi går forbi ham og HVER gang han siger noget grimt.
Jeg er klar – med det helt store smil – tænk engang hvis det kunne smitte – tænk hvis al den bitterhed kunne forsvinde… nå men det er en anden debat – smil for pokker! Jeg er overbevist om at det er vejen frem!