Hjerneforskning: Foredrag med Kjeld Fredens

Foredrag: Kjeld Fredens har gennem 40 år været en stor kapacitet indenfor hjerneforskning, og er i dag en af de største danske autoriteter på området. Gennem et arbejdsliv som bl.a. læge, professor samt udviklings- og forskningschef har Kjeld Fredens forsket i, hvilke handlinger og processer, der ligger til grund for tænkning, undervisning, læring, kreativitet og samarbejde. Kjeld Fredens er forfatter til 198 artikler og 11 bøger blandt de seneste “Læring med kroppen forrest”, Hans Reitzels Forlag (2018).

’Læring med kroppen forrest’ er også overskriften på det indsigtsfulde og humoristiske foredrag om vores forunderlige hjerne, som Kjeld Fredens kommer til Varde med den 1/10.

Læring med kroppen forrest er den foretrukne strategi i alle aldre, når vi skal lære noget nyt. Vi tænker ikke alene med hjernen. Det er individet, der tænker og lærer noget, og kroppen er brobygger mellem hjerne og omverden. Når vi kender sammenhængen mellem hjerne og krop, kan vi holde hjernen frisk hele livet. Dette perspektiv er en aktiv tilgang til læring, hvor kroppens konkrete handlinger sætter skub i den abstrakte tænkning. Derfor kan bevægelse, musik, sang og dans også være gode redskaber til at holde hjernen frisk.

Foredraget er en del af forløbet ’Sans – dans med en sang og hold hjernen i gang’. Et lokalt forankret seniorforløb på Biblioteket, der er blevet til i samarbejde med dygtige lokale aktører. Se mere på: https://www.vardebib.dk/holdhjernenfrisk Projektet er et pilotprojekt under det nationale ’Hold Hjernen Frisk’, der er støttet af DGI og Nordea Fonden.

Fakta:

Torsdag d. 1/10 kl. 19.00, Smedeværkstedet, Vestervold 11B, 6800 Varde.

Billetpris 50kr. Billetter købes på www.vardebib.dk/arrangementer