Varde Kommune deltager traditionen tro også i år den landsdækkende Spil Dansk uge med et udvalg af koncerter og arrangementer.
Selvom årets Spil Dansk uge denne gang er præget af corona pandemien, er Hanne Grønlund fra Spil Dansk ugens styregruppe stolt over at kunne præsentere årets Spil Dansk program.
– Vi har arbejdet ud fra temaet Musik og sundhed, så en del arrangementer er tilegnet en speciel gruppe børn, unge eller voksne. Det har været spændende at arbejde sammen med sundhedsrelaterede foreninger og institutioner, siger Hanne Grønlund.
Tre arrangementer er åbne for alle.
Det er Syng, Spis og Snak arrangementet på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole, onsdag d. 28/10 kl. 18.00, Allehelgenskoncert i Sct. Jacobi Kirke med sanglever fra Musik og Billedskolen og Musik & Billedskolens Blokfløjteensemble samt organist Christian Blom Hansen, torsdag d. 29/10 kl. 19.30 i Sct. Jacobi Kirke samt koncerten med The Swinging Sisters i Smedeværkstedet søndag d. 1/11 kl. 20.00 i Smedeværkstedet, Vestervold 11, Varde.
For Syng, Spis og Snak samt koncerten med The Swinging Sisters er det nødvendigt med tilmelding på forhånd på grund af et begrænset antal pladser. Dette kan ske via www.musikogbilledskolen.dk/spildansk
Spil Dansk Ugen er i dagene 26/10 – 1/11, og hele programmet kan ses på www.musikogbilledskolen.dk/spildansk
Spil Dansk har været afholdt siden 2001, hvor KODA tog initiativ til projektet i forbindelse med KODAs 75 års jubilæum.
Gennem årene har en lang række danske musikinstitutioner stået som garanter for ugen, indtil der i 2014 blev oprettet foreningen Spil Dansk, ejet af Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, Danske Populær Autorer, Musikforlæggerne og Koda.
Læs mere om Spil Dansk dagen på www.spildansk.dk