Min datter skrev forleden på sin Facebookside, at hun er mere bekymret for, hvad Covid19 gør ved os mennesker, end hun er bange for selve virus. Det var egentlig ret godt skrevet, synes jeg – og jøsses hvor er jeg dog enig.
Lige nu – i særdeles skrivende stund, sidder jeg og får min morgenkaffe lidt galt i halsen – og mit blodtryk er ikke helt sundt. Se, det er en af sidegevinsterne ved at være medadministrator på de her Facebook-infogrupper i Varde og Esbjerg.
Hver morgen, når jeg tænder min telefon, ligger der 70+ notifikationer fra de grupper – mest ligegyldigheder, hvor folk er sure over opslag, jeg egentlig har svært ved at se, hvad de skulle være sure over – men SÅ ER DER ALLE DE ANMELDELSER, PÅ OPSLAG, JEG PROMPTE SLETTER!
“Jeg er lige kommet hjem fra en bustur, og der var en dame, der ikke ville holde afstand…”
“Jeg var i dag været ude at handle, og jeg sagde virkelig min mening til en mand, der kom for tæt på mig…!”
“I venteværelset hos min hudlæge var der en, der ikke havde mundbind på, sådan en idiot…!”
HOLD NU OP! Altså, hvor er det efterhånden blevet en syg verden at stå op til. Alt det her selvhævdelse – jeg er ved at kaste op. Tag det nu roligt.
Ja Corona er utvivlsomt noget skidt. Jeg er så heldig ikke rigtigt at kende nogen, der har været smittet eller været syge, og det er jo glædeligt – men jeg forholder mig til, at det er derude – den her virus, man i følge medierne skal gøre alt for at undgå. Så jeg spritter hænder, og jeg vasker hænder i ét væk – og krammer ikke sådan lige folk i gaden.
– Men jeg lever mit liv, jeg passer mit arbejde, jeg shopper, og jeg besøger venner. Og hvis nogen kommer for tæt på mig i køen, når jeg handler, så rykker jeg mig lidt og tænker – nå ja, det er en ligesom jeg selv, der måske har lidt af fortidens ubekymrethed med i impulsbagagen…
Der hviler simpelthen en forbandelse over dette år 2020, hvor vi står i kø for at hænge hinanden ud, udskælde og udskamme.
Kan vi nu ikke liiige – få bare lidt af venligheden og overbærenheden tilbage. Man kan sagtens både passe på sig selv og sine omgivelser – og være venlig samtidig…
Jeg er sikker på, når der er en person i køen, der kommer for tæt på, så er det ikke med den hensigt, at vedkommende er ude på at slå dig ihjel. Når nogen råber op om minus mundbind, så – ja – (puha) kan jeg faktisk godt forstå det; det er da også træls (!) at rende rundt med et tæt trusseindlæg i ansigtet, og med mindre det er et krav, tager jeg det heller ikke på. Men jeg håner ikke dem, der gør. De har deres grunde og overbevisninger. Og inden de iltre farer op – selvfølgetager smider jeg et mundbind på, hvor er det påkrævet. Som fx forleden på Fanøfærgen, hvor det er i øvrigt var ved at storme af (?!).
Denne virus er ikke blot en kedelig ting, der sætter sig på vores luftveje – det er også blevet en virus, der spreder modbydeligheder og pegefingre som sjældent set før. Øv!
Hvor jeg dog savner tiden FØR – dengang man kunne øffe lidt af en person, der ikke ramte skraldespanden med sit affald, eller glemte hundelorten på fortovet.
Jeg vil have den tid tilbage…!
#fuckcorona