Skræk eller overtro? Fredag d. 13.

Datoen den 13. falder på en fredag mellem 1 og 3 gange om året. I dag – fredag d. 13. september 24 er så en af dem. 

Men hvad er det nu for noget, det her fredag d. 13.

Der er noget – for mange – skræmmende omkring tallet 13 – ingen ønsker at bo på hotelværelse 13 – 13 til bords er ikke en god ide… osv. osv.

vidensdkab.dk kan man læse følgende:

I dag er de fleste vilde med fredage, fordi det betyder, at weekenden kan begynde.

Men historisk regnes fredagen for at være en uheldig dag.

»Fredag forbindes med ulykke, fordi det var den ugedag, Jesus blev korsfæstet. Omvendt har vi i Norden tidligere set fredag som en lykkelig dag, fordi fredag var kærlighedsgudindens, Frejas, dag,« forklarer Else Marie Kofoed.

Hun påpeger dog, at vi i Norden i de seneste hundrede år også har haft en idé om, at fredagen er forbundet med ulykke:

  • Man må ikke begynde et nyt arbejde om fredagen, for så bliver det aldrig færdigt.
  • Man må ikke gifte sig på en fredag, for så bliver ægteskabet barnløst.
  • Man må heller ikke påbegynde en rejse på en fredag.

Flere forskere har gennem tiden lavet undersøgelser på OM der sker flere ulykker på en fredag d. 13. men resultaterne blafrer vist lige så meget i vinden, som faktum at det skulle blive en ulykkesdag.

På Historienet.dk har man samlet en række kedelige begivenheder, der alle er indtruffet på en fredag d. 13, få et – lidt skræmmende – overblik HER –

Her berettes blandt andet om flykatastrofer, drab og storbrande…

Vi håber her på GoVarde at DU på trods af denne sælsomme dato får en rigtig dejlig fredag.