Balance Danmark: På trods af danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser kommer København og omegn ud med et plus i perioden 2015 til 2020, viser ny analyse fra organisationen Balance Danmark.
Ca. 5.000 statslige arbejdspladser er de seneste fem år flyttet fra hovedstaden til resten af Danmark som følge af de politiske aftaler om en bedre geografisk fordeling af statslige arbejdspladser, som V- og VLAK-regeringerne stod bag i henholdsvis 2015 og 2018.
Men på trods af de massive flytninger fra 2015 til 2020 har balancen mellem hovedstaden og resten af Danmark stort set ikke rykket sig. I samme periode kommer landsdelene Byen København og Københavns Omegn ud med et plus på 669 statslige arbejdspladser.
”Samtidig med danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser foregår der en underliggende centralisering, som bare bliver ved med at pumpe nye statslige arbejdspladser ind i hovedstaden. Det sker helt uden store politiske aftaler, og på trods af at et flertal i Folketinget ønsker, at nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstaden,” siger Kim Ruberg, formand i Balance Danmark.
Han glæder sig dog over, at størstedelen af de områder i Danmark, som fik del i de flyttede arbejdspladser, har oplevet vækst i antallet af statslige arbejdspladser siden 2015.
Centraliseringsstop
Analysen, som er lavet på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik, viser også, at 48 % af de statslige arbejdspladser i 2020 ligger i hovedstadsområdet, hvor 36 % af landets befolkning bor. Hele 66 % af de statslige arbejdspladser ligger i de fire store byområder i Danmark, hvor knap halvdelen af danskerne bor.
Ifølge Balance Danmark kræver det et grundlæggende centraliseringsstop, hvis den geografiske fordeling skal blive mere fair.
”Først og fremmest er det afgørende, at regeringen og Folketinget begynder at leve op til løftet om at placere nye statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Dernæst foreslår vi, at de videregående uddannelser tænkes langt mere ind i snakken om flytning af statslige arbejdspladser. Det er dokumenteret, at de færdiguddannede i høj grad bliver boende der, hvor de har taget deres uddannelse. På den måde vil flere decentrale uddannelser ikke bare sikre flere studerende til hele Danmark. Det sikrer også flere gode arbejdspladser,” siger Kim Ruberg.
Der har gennem årene fra flere sider været kritik af, at flytningen af de statslige arbejdspladser ikke skaber nogen værdi. Det er Kim Ruberg dog langt fra enig i.
”Flytningen af de statslige arbejdspladser handler om at sikre, at staten er til stede i hele Danmark. Vi skal blive langt bedre til at placere arbejdspladserne der, hvor de passer til den erhvervsmæssige aktivitet. På den måde skaber vi større nærhed mellem statsadministrationen og erhvervslivet, og vi skaber flere såkaldte ægtefællejob i de områder, hvor det private erhvervsliv holder til, men hvor de offentlige arbejdspladser på grund af centraliseringsreformer er forsvundet de sidste årtier,” siger han.
Analysens hovedkonklusioner:
1. Den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark i 2020 er skæv og til fordel for hovedstaden specifikt og bykommunerne generelt.
– Der var i alt 177.972 statslige arbejdspladser i Danmark i 2020. 48 pct. af disse ligger i hovedstadsområdet, hvor 36 pct. af landets indbyggere bor.
– I landsdelen Byen København er der 69 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere, mens der i de resterende ti landsdele er 13-33 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere.
– I bykommunerne er der 41 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere, mens der i mellem-, land- og yderkommunerne er 19-21 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere.
2. Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2015 til 2020 viser to modsatrettede tendenser: i) flytningen af statslige arbejdspladser har haft en positiv effekt på den geografiske balance, men ii) denne effekt er stort set neutraliseret af en automatisk, underliggende og skjult centraliseringseffekt.
– I både Vest- og Sydsjælland samt Vestjylland er der etableret over 1.000 flere statslige arbejdspladser i perioden.
– I København og omegn er der – på trods af flytningen af ca. 5.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet under Bedre Balance I og II – i alt 669 flere statslige arbejdspladser i 2020 sammenlignet med 2015.
– Den geografiske balance mellem hovedstadsområdet og resten af landet er stort set uændret fra 2015 til 2020 med ca. 50 pct. af de statslige arbejdspladser placeret hvert sted.
3. Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020 er stort set uændret mellem hovedstadsområdet og resten af landet, mens den er tiltaget mellem land og by.
– Hovedstadsområdet har oplevet en stigning på ca. 5.500 statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020. I samme periode har resten af landet oplevet en stigning på ca. 6.500 statslige arbejdspladser.
– De fire store byområder, hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg, har samlet fået knap 12.000 flere statslige arbejdspladser fra 2008 til 2020, mens resten af landet i samme periode blot har fået 234 flere arbejdspladser.
– I yder- og landkommunerne har man i perioden 2008 til 2020 oplevet et fald i antallet af statslige arbejdspladser på henholdsvis 111 og 792 – det på trods af de tusindvis af arbejdspladser, områderne fik tildelt under Bedre Balance I og II.