Metaldetektorbrugen har i efterhånden mange år været udbredt i Danmark, og store mængder af metalfund fra oldtiden strømmer ind til lokalmuseerne i hele landet.
Men hvordan bruger arkæologerne egentlig detektorfundene i deres forskning, og hvilke historier kan metaloldsagerne fortælle?
Foredraget tager udgangspunkt i disse spørgsmål igennem en præsentation af et større antal spændende detektorfund, som er opsamlet på en mark ved Sig.
Genstandene viser, at der har været menneskelig aktivitet i området i mere end tusinde år.
En lille samling helt unikke fund fra vikingetiden fortæller en særlig interessant historie om magt, handel og internationale kontakter i Thorstrup, Tistrup og Horne sogn i Danmarks vikingetid.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Varde-Ølgod Folkeuniversitet mandag den 18. april 2016, kl. 19.30. på Sig Hotel.